Biblioteker er din hurtige og sikre vej til at genbruge kalkulations-komponenter, hvad enten det er hele bygningsdele eller enkelte ressourcer. Derfor er det vigtigt, at tilpasse dine biblioteker – det kan du læse om i denne artikel.
Åbn biblioteket
For at kunne redigere et bibliotek, skal det åbnes.
1. Klik på båndfanen Biblioteker.
2. Gør et af følgende:
- Klik på det bibliotek – i en af grupperne Mine biblioteker eller Fælles biblioteker – du vil redigere.
- Klik på knappen Kvikbiblioteker og klik derefter i listen på det kvikbibliotek du vil redigere.
Kopier en komponent ind i biblioteket
1. Åbn kilden (en kalkulation eller et andet bibliotek) du vil kopiere fra.
2. Find den ønskede komponent (bygningsdel/ressource) i kilden.
3. Træk komponenten fra kilden over i biblioteket.
4. Tilpas eventuelt komponentens mængde (skal ofte sættes til værden 1).
Gentag trin 2. til 4. for alle de ønskede komponenter i kilden.
5. Luk vinduet med kilden.
Flyt en komponent i biblioteket
Af hensyn til overblikket i biblioteket, er det vigtigt at komponenter grupperes i passende overskrifter.
1. Tag fat i komponenten (klik og hold nede).
2. Træk komponenten til den overskrift den skal flyttes til (peg og giv slip).
Din komponent er nu flyttet i biblioteket.
Slet en komponent
Komponenter, du ikke ønsker at have i biblioteket, kan du slette.
1. Gør et af følgende:
- Højreklik på komponenten og vælg Slet i menuen.
- Markér komponenten og tryk CTRL Delete.
Du har nu slettet komponenten fra biblioteket.
Tilføj en hovedoverskrift
Af hensyn til overblikket i biblioteket, er det vigtigt at biblioteket indeholder passende hovedoverskrifter til gruppering af komponenterne (f.eks. bygningsdelene).
Det gælder også, når du vil udvide bibliotekets struktur med en eller flere overskrifter.
1. Klik på bibliotekets titel i Beregningstræet.
2. Højreklik på den linje i Indhold-siden, hvor overskriften skal indsættes, og vælg i listen Ny i menuen.
3. Indtast overskriftens navn i Tekst-kolonnen.
Gentag trin 2. til 3. for hver hovedoverskrift du vil tilføje.
Hvis du vil tilføje en komponent i dit bibliotek, men komponenten ikke kan kopieres fra en anden kilde, må du indtaste den.
Det gøres på samme måde som når du indtaster komponenter (med overskrift og underpunkter) i din kalkulation.
Læs mere i henholdsvis Struktur i kalkulationen og Indtast ressoucer.
Gem biblioteket
Når du er færdig med at redigere biblioteket – for denne gang – skal det gemmes.
1. Gør et af følgende:
- Klik på båndfanen Filer og derefter på Gem.
- Klik på knappen Gem i Kvikmenuen (diskette-ikonet) i øverste venstre hjørne af Sigma-vinduet.
- Tryk CTRL S.