Automatisk omfordeling

Hvis der er en eller flere hovedposter, du vil begrænse eller helt omfordele, kan dette gøres ved at benytte Automatisk omfordeling. Eksempel: hvis en hovedpost udgør 11% af salgsprisen, men den kun må udgøre 5 %, kan du vha. Automatisk omfordeling få de “overskydende” 6 % fordelt på de øvrige hovedposter.

 

1. Klik på sidefanen Slutskema.

2. Klik på knappen Automatisk omfordeling i gruppen Slutskema indstillinger i Slutskema-båndet.

3. Markér afkrydsningsfeltet Benyt automatisk omfordeling i dialogboksen Omfordeling.

NOTE: Skemaet Omfordelingsposter viser 3 kolonner: Hovedpost, Udgør % og Max %. Udgør % viser hver af hovedposternes aktuelle andel af den samlede Salgspris.

4. Klik i kolonnen Max %, ud for den ønskede hovedpost, og indtast den ønskede procentsats.

TIP:  Ved at sætte en post til 0 bliver hele salgsprisen for posten fordelt ud på alle andre poster.

NOTE: Omfordelingen, i kroner, vises i kolonnen Omf. DB (Omfordelt DB) – hvis kolonnen ikke er synlig, kan du tilvælge den: klik Kolonner > Gruppe: Salgspris/DB > Omfordelt DB.