Kør Sigma på Mac computer

macOS og Windows på samme computer

En mulighed er at installere 2 operativsystemer på din Mac, macOS og Windows, i hver sin partition på harddisken – harddisken bliver så at sige delt, så hvert operativsystem har sin egen del. Det har den fordel, at din Mac har makisimal performance i henholdsvis macOS og Windows – ud over at computeren kan fungere helt som henholdsvis macOS- og Windowsmaskine. Det betyder, at hver gang du starter din Mac, vælger du – vha. Bootcamp – om den skal køre med macOS eller Windows. Altså ét operativsystem ad gangen, så skift mellem macOS og Windows kræver at du genstarter maskinen.

Virtuel Windows i macOS

En anden mulighed er at installere en app, så du får en virtuel maskine, der kan køre Windows og programmer under Windows. Du kan f.eks. bruge VMware eller Parallels, og så køre Windows  (7, 8 eller 10) og Sigma på den virtuelle maskine. Fordelen ved sådan en løsning er, at du ikke behøver forlade macOS for at køre Sigma – det foregår bare i et vindue på din Mac. Ulempen er at det kræver meget RAM på din Mac, og samtidig går ud over hastigheden på Mac’en.

Link til Parallels

Link til VMware