Kopier fra Molio Prisdatabaser (tidl. V&S Prisdatabaser)

Molio Prisdatabaser hed tidligere V&S Prisdatabaser, men indholdet er det samme. I denne artikel lærer du, at kopiere fagdele og bygningsdele fra databaserne over i din kalkulation eller dit bibliotek.

I Molio Prisdatabaser skelner man mellem fagdele og bygningsdele – bygningsdele består af flere fagdele.

I denne artikel lærer du, hvordan du kan genbruge en bygningsdel ved at kopiere den fra en anden kalkulation.

Vælg opsætning af prisdatabaserne

1. Klik på båndfanen Biblioteker.

2. Klik på knappen Brutto med salær, i gruppen V&S værktøjslinje og vælg den pris-opsætning du vil bruge i kalkulationen.

NOTE: Knappen skifter navn alt efter hvilken opsætning du har valgt: Netto (uden salær), Brutto UDEN salær eller Brutto MED salær.

Kopier fra prisdatabaserne

Til højre for knappen, hvor du lige har valgt opsætning af prisdatabaserne, ser du de tilgængelige prisdatabaser, i form af bog-ikoner, som har farve efter hver af databaserne.

1. Klik på den prisdatabase, du vil kopiere fra.

2. Find den fagdel/bygningsdel, du vil kopiere.

TIP: Hvis ikke du ved hvor fagdelen/bygningsdelen er i prisdatabasen, kan du bruge Sigmas Søge-funktion:

  • Tryk CTRL F eller klik Søg (luppen) i gruppen Søg i båndet Hjem.
  • Indtast hele eller dele af stikord i feltet Udvælg stikord i dialogboksen Søg.
  • Vælg i listen af stikord, i venstre side af dialogboksen.
  • Dobbeltklik på den relevante fagdel/bygningsdel i listen i højre side af dialogboksen.

3. Træk-og-slip fagdelen/bygningsdelen fra databasen over i din kalkulation.

TIP: I stedet for træk-og-slip kan du bruge Kopier og Sæt ind (højrekliksmenuen eller genvejene CTRL C og CTRL V).

TIP: Hvis du bruger træk-og-slip, er det nemt at slippe i beregningstræet, hvor du har adgang til alle kalkulationens punkter. Men du skal være opmærksom på at markøren skal røre teksten på det punkt, du vil sætte fagdelen/bygningsdelen ind under.

4. Indtast mængden i feltet Antal, i fagdelens/bygningsdelens dialogboks.

TIP: Du kan indtaste et regneudtryk i feltet Antal.