Konstanter kan med fordel bruges, hvis du skal bruge den samme værdi mange steder i din kalkulation. Det kan være en mængde, der går igen flere steder i kalkulationen, f.eks. grundarealet, eller en enhedspris, f.eks. en timeløn.
Databaser, der kan bruges i Sigma, bruger ofte konstanter til at styre timelønninger. Det gælder f.eks. Molio 2017 Prisdatabaser (tidl. V&S Prisdatabaser), EXACT-databasen og PM Elberegning.
1. Klik på båndfanen Hjem.
2. Klik på knappen Konstanter i gruppen Dokument.
3. Klik på knappen Tilføj i dialogboksen Konstanter.
4. Klik i feltet under Konstantnavn, indtast det ønskede navn på konstanten og tryk på ENTER.
5. Klik i feltet under Projektværdi, indtast konstantens værdi og tryk på ENTER.
6. Klik på OK, hvorefter listen opdateres alfabetisk.