Sigma kan lave rapporter indeholdende dit firmalogo – som standard i øverste, højre hjørne af rapporterne. Men du skal udpege filen med dit firmalogo, for at Sigma kan indsætte det i rapporterne.
1. Klik på båndfanen Rapporter
2. Klik på knappen Indstillinger
3. Klik på fanen Logo i dialogboksen Rapport indstillinger
4. Klik på knappen Gennemse….
5. Find og markér din logofil i dialogboksen Angiv billede fil og klik på knappen Åbn
NOTE: Til højre for feltet Filnavn kan du se, at Sigma forventer en fil i JPG- eller PDF-format – du kan også bruge en fil i PNG-format
6. Klik på knappen OK i dialogboksen Rapport indstillinger
NOTE: Før logoet fremgår i rapporter kan det være nødvendigt at nulstille Rapport variable